De 4 tilknytningsmønstre

Fra Connie Kragelunds bog om tilknytningsmønstre: Kærlighedens vildveje

Hvad er tilknytningsmønstre?

Tilknytningsmønstre er forskellige måder, som vi mennesker ubevidst forholder os til andre på. Det er både, hvordan vi har det – og hvordan vi tager det i forhold til andre mennesker. Det er måder, vi opfører os overfor andre – og måder vi tolker andres opførsel overfor os på. Ikke blot i en kærlighedsrelation, men generelt i forhold til andre mennesker: Familie, børn, venner, kollegaer, chefer og andre. Vore tilknytningsformer består af (ubevidste) overbevisninger samt automatiske tanker, følelser og handlinger. De ligger i Automatpiloten. De er således reaktioner fra den gamle del af hjernen, der udgøres af hjernestammen og det Limbiske system.

Daniel Siegel, Diane Poole Heller m.fl. inddeler måder at knytte sig til andre på i fire kategorier.

Samspillet – ”dansen”

Du har dine ubevidst foretrukne tilknytningsmønstre. De vil samtidig være præget af den andens måde at relatere på, altså den andens tilknytningsmønstre. Forestil dig to mennesker begge med primært Tryg tilknytningsmønster. Disse to har naturligvis de største muligheder for at opbygge et kærligt, harmonisk og tilfredsstillende forhold. Der er ikke ”kæppe”, som ubevidst bliver ”stukket i kærlighedshjulet”.

Personer med de tre øvrige tilknytningsmønstre vil ligeledes have nemmere ved at få et forhold til at fungere med én, der har Tryg tilknytning. Nu er det så sådan, at de fleste med de tre øvrige (utrygge) tilknytningsmønstre typisk vil forelske sig i alle mulige andre mennesker, end lige én med udtalt Tryg tilknytningsmønster. Et forhold med en tryg tilknyttet kæreste ville jo ikke give samme muligheder for at genskabe barndommens negative psykiske miljø. Ifølge Imago er det som sagt netop disse personer, der er i stand til dette, som vi vil tiltrækkes af.

Den trygge tilknytning

Det er trygt og rart: Mor/far har været nærværende, indfølende og stabile i barndommen. Du er hel og fri til at gå ind og ud af kontakten med den anden i et naturligt flow! ”Smelte sammen med” på nogle tidspunkter og være dig selv på andre tidspunkter!

Hvis du ikke har fået det i barndommen – så kan du i en eller anden udstrækning have udviklet den trygge tilknytning senere hen i livet. Som regel har der været én eller anden, der har været tryg for dig også i barndommen: Måske en bedsteforælder, en moster, et kæledyr, en spirituel kontakt eller en fysisk ven/veninde eller måske nabokonen.

Jo mere du fokuserer på den trygge tilknytning og de relationer, som allerede har været eller er trygge og vedvarende i dit liv – desto mere kan dette tilknytningsmønster komme til at fylde! Nogle gange skal der mere til end blot at fokusere på det, som du allerede har af denne trygge tilknytning. Det får du uddybet under de tre næste tilknytningsmønstre.

Den undvigende tilknytning

Der har været tidlig afvisning, følelsesmæssig lukkethed, fjendtlighed, fjendtlige øjne/ansigter fra mor og/eller far. Det er derfor blevet mere sikkert at tage afstand fra end at være i kontakten med andre. Det kan være, at mor/far var ukærlige, fordi de ikke selv havde oplevet kærlighed. Eller hvis mor havde problemer under graviditeten eller med graviditeten. Eller hun oplevede en hård fødsel. Eller mor fik en fødselsdepression. Eller moren og/eller faren kan have været præget af træthed, stress, sygdom, konflikter mellem forældrene, andre søskende osv.

Disse ting kan have fået mor/far til at virke uvenlige i barnets øjne. Forældrene kan godt have givet det, barnet havde brug for praktisk/fysiologisk (mad, ren ble mv.). Men der manglede måske et følelsesmæssigt nærvær, hvor barnet kunne føle varme, glæde og føle sig ønsket og velkommen. Måske forældrene gav, men uden at have lyst til at give, eller uden at have noget at give af. Resultatet er, at man helt ubevidst beslutter sig til “Jeg klarer mig selv”. Man har fokus på selv at dække sine behov. Der kommer en tendens til at gøre betydningen af sine behov, forhold og andre mennesker meget mindre – end betydningen reelt har.

Den ambivalente / nervøse tilknytning

Kærligheden og nærværet har været der i form af mor/far, for så at forsvinde uden forvarsel. Så kom den måske igen for atter at forsvinde (yo-yo), uden barnet har kunnet regne ud, hvornår kærligheden var til rådighed. Derfor bliver barnet optaget af at regne ud, hvordan det kan få kontakt og kærlighed. Fordi det jo lykkes ind i mellem at få den. Barnet tror derfor, det har noget med barnet selv at gøre.

I vores kultur har de fleste af os en del af dette tilknytningsmønster. Den vil desværre ikke blive mindre udbredt i den nærmeste fremtid. Blandt andet fordi vi afleverer vore små børn til pasning hos andre eksempelvis vuggestuer og dagplejemødre. Mor og far er der, så er de væk, så er de der igen osv., inden barnet er stort nok til helt at regne ud hvornår. En nænsom start og indkøring i institutionen forebygger. Det handler om, at barnet bevarer trygheden og tilliden til, at kærligheden og omsorgspersonerne er der kontinuerligt.

Mønstret for Den ambivalent/nervøst tilknyttede er, at du er overoptaget af den anden, og derfor nemt mister dig selv. Du mangler at opleve en vedvarende stabil relation. Du identificerer dig med: “Jeg længes, men jeg har ikke”! Hvis du får kærlighed, den anden er tilgængelig – så vil du typisk miste interessen. Det kan være svært for din partner at få lov til at elske dig.

Den desorganiseret tilknytning

Vi mennesker har to grundlæggende behov; nemlig behovet for tryghed og behovet for tilknytning. De ligger nummer 2 og 3 oven-på nummer 1 de fysiologiske behov i Maslows behovspyramide. Hos den desorganiserede var disse to modsatrettede i barndommen. Mor og/eller far eller eventuelt søskende eller andre nære familiemedlemmer har været overvældende, smertefulde, skræmmende eller mors og fars forhold har været det. Det, som er foregået, har overhovedet ikke givet mening for barnet. Forældrene har signaleret: ”Kom her og bliv væk!” eller har skiftet mellem ekstreme tilstande uden hensyn til barnets signaler. Det sker eksempelvis, hvis de voksne er berusede. For børn er det meget skræmmende med en fuld forælder!

Forældrene kan have sat barnet i valgsituationer, hvor det uanset hvad det valgte – ville føle sig forkert. Eksempelvis at man kunne vælge mellem at tage sig af mor, gøre hende glad, mens man måtte tilsidesætte sig selv og sit velbefindende. Eller et andet eksempel: At mor truede med selvmord, eller gik og var væk måske flere timer. Eller et tredje eksempel: At skulle vælge mellem mor og far og lignende dårlige valgsituationer! Eller der har været overgreb i familien, enten noget man selv har været udsat for, eller noget man har været vidne til.

Som voksen er kærligheden derfor skræmmende, samtidig med at man har brug for den. Helingen af dette tilknytningsmønster indfinder sig først, når man heler det instinktive niveau. Det vil sige, at man på det krybdyrhjerne-kropslige niveau heler de gamle traumer. Dette er et plan, der ligger dybere end både følelser og tanker.

For de sidste tre tilknytningsmønstre: Den undvigende, Den ambivalent/nervøse og Den desorganiserede gælder, at genvejen til Det trygge tilknytningsmønster, er at fokusere på de stabile, trygge og vedvarende relationer, der alligevel har været i din tilværelse – om det så er andre mennesker, dyr eller spirituelle oplevelser! Ved at fokusere på det, som allerede er i orden, kan det få mulighed for at vokse.

HUSK: Disse tilknytningsmønstre ligger i det ubevidste, i Automatpiloten! Så selvom vi erkender tilknytningsformerne, er det ikke altid nok til at ændre dem – fordi de er gamle overlevelsesmekanismer, som Automatpiloten skal overbevises om, er ok at forlade. Disse ligger således i det instinktive niveau, som går dybere end følelserne. Desværre er der ikke mange neurale forbindelser mellem krybdyrhjernen, som instinkterne ligger i og så neocortex, hvor bevidsthed, fornuft og voksen-jeget sidder.

Den rigtig gode nyhed er, at Den trygge tilknytning er det naturlige tilknytningsmønster. Det vil derfor udkonkurrere de andre, hvis det får næring gennem fokusering herpå og gennem personligt arbejde! For nogle mennesker kan det vokse hurtigt, for andre kan det tage måneder – ja, ofte år at udvikle. Det er til gengæld al tiden og investeringen værd, for Den trygge tilknytning er ”stedet, hvor du kan få alle dine drømme om kærlighed og et godt liv opfyldt”. Det er alt andet end kedeligt i det trygge tilknytningsmønster – det er tværtimod vældig livfuldt, lidenskabeligt og nærende. Det er med Det trygge tilknytningsmønster, at dit liv og dit kærlighedsliv virkelig kan udfolde sig og blomstre!

Vil du gerne lære at bruge de 4 tilknytnings­mønstre i praksis? Det kan du lære på Relation & Tilknytningsuddannelsen. Læs mere om uddannelsen her.