• De 4 tilknytningsmønstre

De 4 tilknytningsmønstre

Fra min bog (tidligere navn Connie Kragelund) om tilknytningsmønstre: Kærlighedens vildveje

Hvad er tilknytningsmønstre?

Tilknytningsmønstre er forskellige måder, som vi mennesker ubevidst forholder os til andre på. Det er både, hvordan vi har det – og hvordan vi tager det i forhold til andre mennesker. Det er måder, vi opfører os overfor andre – og måder vi tolker andres opførsel overfor os på. Ikke blot i en kærlighedsrelation, men generelt i forhold til andre mennesker: Familie, børn, venner, kollegaer, chefer og andre. Vore tilknytningsformer består af (ubevidste) overbevisninger samt automatiske tanker, følelser og handlinger. De ligger i Automatpiloten. De er således reaktioner fra den gamle del af hjernen, der udgøres af hjernestammen og det Limbiske system.

Daniel Siegel, Diane Poole Heller m.fl. inddeler måder at knytte sig til andre på i fire kategorier.

De fire tilknytningsmønstre er:

Den trygge • Den undvigende • Den ambivalente/nervøse • Den desorganiserede

Samspillet – ”dansen”

Du har dine ubevidst foretrukne tilknytningsmønstre. De vil samtidig være præget af den andens måde at relatere på, altså den andens tilknytningsmønstre. Forestil dig to mennesker begge med primært Tryg tilknytningsmønster. Disse to har naturligvis de største muligheder for at opbygge et kærligt, harmonisk og tilfredsstillende forhold. Der er ikke ”kæppe”, som ubevidst bliver ”stukket i kærlighedshjulet”.

Personer med de tre øvrige tilknytningsmønstre vil ligeledes have nemmere ved at få et forhold til at fungere med én, der har Tryg tilknytning. Nu er det så sådan, at de fleste med de tre øvrige (utrygge) tilknytningsmønstre typisk vil forelske sig i alle mulige andre mennesker, end lige én med udtalt Tryg tilknytningsmønster. Et forhold med en tryg tilknyttet kæreste ville jo ikke give samme muligheder for at genskabe barndommens negative psykiske miljø. Ifølge Imago er det som sagt netop disse personer, der er i stand til dette, som vi vil tiltrækkes af.

Det er indlysende at en ambivalent/nervøs tilknyttet person med alle sine følelser og behov, der endda typisk overdrives – vil være krævende for en undvigende tilknyttet person. Denne forsøger jo ubevidst at undvige og undertrykke præcis alle disse følelser og behov. Ligesom Den undvigende kan få Den ambivalente/nervøse endnu mere på arbejde!

Her under får du en kort beskrivelse af de fire tilknytningsmønstre inklusiv, hvordan de udvikles, kendetegn, virkning og hvordan du kan hele dem (Kilde: Diane Poole Heller).

I videoen til højre fortæller jeg kort om teorien bag de fire tilknytningsmønstre, hvordan teorien er opstået og hvordan fordelingen er i procent på de fire tilknytningsmønstre.

Se videoen fra en af mine undervisningssituationer og få en kort introduktion til de fire tilknytningsmønstre.

Den trygge tilknytning

Det er trygt og rart: Mor/far har været nærværende, indfølende og stabile i barndommen. Du er hel og fri til at gå ind og ud af kontakten med den anden i et naturligt flow! ”Smelte sammen med” på nogle tidspunkter og være dig selv på andre tidspunkter!

Hvis du ikke har fået det i barndommen – så kan du i en eller anden udstrækning have udviklet den trygge tilknytning senere hen i livet. Som regel har der været én eller anden, der har været tryg for dig også i barndommen: Måske en bedsteforælder, en moster, et kæledyr, en spirituel kontakt eller en fysisk ven/veninde eller måske nabokonen.

Tegn på Tryg tilknytningsform

  • Du er tryg i forhold til dig selv og andre
  • Du har tilfredsstillende relationer til både mænd og kvinder
  • Du har en realistisk optimisme
  • Du har tilfredsstillende seksuelt forhold
  • Du har nemt ved at komme i balance/hvile i dig selv igen ovenpå udfordrende situationer, også i forhold til andre
  • Du går ind og ud af kontakten med andre i en naturlig rytme
  • Du kan forblive nærværende i kontakten
  • Du har sund balance mellem din opmærksomhed på dig selv og den anden
  • Du bliver opmærksom, hvis noget er galt i kontakten
  • Du har en god indlevelsesevne
  • Du kan sørge for at reparere relationen, når det er nødvendigt – eller modtage den andens initiativ til at gøre tingene godt igen. Du kan tilgive
  • Du sætter ord på problemerne og tager konflikterne i forholdet, når det er påkrævet
  • Du affinder dig ikke med dårlige situationer og ved, at du fortjener at blive behandlet ordentligt
  • Du er klar over dine behov og udtrykker dem direkte
  • Du har god kropskontakt, også når du er i kontakten med andre
  • Du er i stor udstrækning den samme, uanset om din partner (eller andre) er i samme rum
  • Du tænker, føler og udtrykker dig 80% af tiden positivt om din partner
  • Du har godt selvværd – og er respektfuld overfor andre
  • Du er ikke bange for at være alene
  • Du har medfølelse med dig selv eller andre, når der er lidelse
  • Du reagerer modent i forhold. Lader dig ikke overmande af følelser, fornuft eller instinktive reaktioner
  • Du kan forlade et usundt forhold

Jo mere du fokuserer på den trygge tilknytning og de relationer, som allerede har været eller er trygge og vedvarende i dit liv – desto mere kan dette tilknytningsmønster komme til at fylde! Nogle gange skal der mere til end blot at fokusere på det, som du allerede har af denne trygge tilknytning. Det får du uddybet under de tre næste tilknytningsmønstre.

Den undvigende tilknytning

Der har været tidlig afvisning, følelsesmæssig lukkethed, fjendtlighed, fjendtlige øjne/ansigter fra mor og/eller far. Det er derfor blevet mere sikkert at tage afstand fra end at være i kontakten med andre. Det kan være, at mor/far var ukærlige, fordi de ikke selv havde oplevet kærlighed. Eller hvis mor havde problemer under graviditeten eller med graviditeten. Eller hun oplevede en hård fødsel. Eller mor fik en fødselsdepression. Eller moren og/eller faren kan have været præget af træthed, stress, sygdom, konflikter mellem forældrene, andre søskende osv.

Disse ting kan have fået mor/far til at virke uvenlige i barnets øjne. Forældrene kan godt have givet det, barnet havde brug for praktisk/fysiologisk (mad, ren ble mv.). Men der manglede måske et følelsesmæssigt nærvær, hvor barnet kunne føle varme, glæde og føle sig ønsket og velkommen. Måske forældrene gav, men uden at have lyst til at give, eller uden at have noget at give af. Resultatet er, at man helt ubevidst beslutter sig til “Jeg klarer mig selv”. Man har fokus på selv at dække sine behov. Der kommer en tendens til at gøre betydningen af sine behov, forhold og andre mennesker meget mindre – end betydningen reelt har.

Tegn på Undvigende tilknytningsmønster

  • Du er eneboer, trives bedst alene, går dine egne veje, er privat
  • Du nedtoner (ubevidst) betydningen af forhold til andre
  • Du ”kører dit eget løb”
  • Du har nemt ved at få ro på og ”lande” dig selv. Men du har svært ved at lade en anden hjælpe dig med dette
  • Du giver (ubevidst) andre en kold skulder og overfokuserer på dig selv
  • Du er ”Oppe i hovedet” og kan have svært ved at mærke kroppen
  • Hovedpine er almindeligt som følge af en ring af anspændt-hed rundt om øjne og ører
  • Du er intelligent og god til at bruge hovedet – men har sværere ved at håndtere følelser
  • Du har svært ved at opleve og udtrykke følelser og behov – undertrykker eller udsætter dem hellere!
  • Du har (ubevidst) frygt for at ønske eller længes, da det føles overvældende sårbart
  • Du kan ”forsvinde” og gå ud af kontakten, uden du selv opdager det
  • Du kan komme til at undertrykke dit ønske om kontakt. Du kan overbevise dig selv om, at du har det bedst alene – at du ikke har brug for andre
  • Du kan opgive mennesker/menneskeheden og i stedet relatere til dyr, naturen, spiritualitet mv.
  • Du har lave forventninger til andre
  • Du kan føle dig som en fremmed, forkert i forhold til andre, som om du ikke hører til her på Jorden
  • Du kan eventuelt have mange venner og være engageret, men det er på et overfladisk plan. Du møder først problemerne, når du går ind i et betydningsfuldt kærlighedsforhold – hvor de dybe behov ligger

Udfordringer i et forhold

  • Du kan være utilgængelig i en eller anden udstrækning og trække dig. Det kan være mentalt, følelsesmæssigt eller fysisk. Din partner vil opleve det, som at der er en afstand
  • Du undertrykker dine behov – så din partner får ikke klar besked om, hvad du ønske eller ikke ønsker
  • Du fordømmer (ubevidst) og tager afstand til din partners behov
  • Du foragter muligvis (ubevidst) din partners følelsesmæssige udtryk. Du trækker dig eksempelvis, hvis din partner græder eller er vred. Du taler nedsættende om følelsesmæssige reaktioner
  • Du har ikke nødvendigvis megen indlevelse, den kan mangle helt
  • Du stiller ikke (helt) op og er (helt) nærværende i forholdet
  • Du kan have problemer med kontakten, eksempelvis øjenkontakt eller fysisk berøring
  • Du kan have svært ved at snakke om forholdet og følelserne. Du takler tingene intellektuelt/praktisk i stedet. Du siger ikke ”Jeg elsker dig”, men skifter forlygten på din partners bil eller vasker hendes tøj

Vejen frem – selvhjælp til at hele det undvigende tilknytningsmønster

  • Opdag og oplev, at verden er (relativ) tryg og venlig
  • Opdag at du hører til
  • Deltag i dit liv i stedet for at observere det. Tag førertrøjen på!
  • Tillad dig din sårbarhed omkring at have ønsker og behov i forhold til andre mennesker
  • Udvikl din indlevelse for dine egne og andres behov, ønsker, begær, drømme, følelser mv. Øv dig i at mærke din krop og din lidenskabelighed
  • Øv dig i at tale om dine inderste tanker, behov og følelser – at dele dig med dine nærmeste
  • Udvikl din tillid til at der findes støtte fra andre mennesker. Øv dig i at række ud og at bede om denne
  • Øv dig i at sætte pris på dine relationer og på andre mennesker
  • Gå i terapi for at oplev et andet menneske støtte dig og hjælpe dig med at hele de gamle skrammer og afvisninger

Den ambivalente / nervøse tilknytning

Kærligheden og nærværet har været der i form af mor/far, for så at forsvinde uden forvarsel. Så kom den måske igen for atter at forsvinde (yo-yo), uden barnet har kunnet regne ud, hvornår kærligheden var til rådighed. Derfor bliver barnet optaget af at regne ud, hvordan det kan få kontakt og kærlighed. Fordi det jo lykkes ind i mellem at få den. Barnet tror derfor, det har noget med barnet selv at gøre.

I vores kultur har de fleste af os en del af dette tilknytningsmønster. Den vil desværre ikke blive mindre udbredt i den nærmeste fremtid. Blandt andet fordi vi afleverer vore små børn til pasning hos andre eksempelvis vuggestuer og dagplejemødre. Mor og far er der, så er de væk, så er de der igen osv., inden barnet er stort nok til helt at regne ud hvornår. En nænsom start og indkøring i institutionen forebygger. Det handler om, at barnet bevarer trygheden og tilliden til, at kærligheden og omsorgspersonerne er der kontinuerligt.

Mønstret for Den ambivalent/nervøst tilknyttede er, at du er overoptaget af den anden, og derfor nemt mister dig selv. Du mangler at opleve en vedvarende stabil relation. Du identificerer dig med: “Jeg længes, men jeg har ikke”! Hvis du får kærlighed, den anden er tilgængelig – så vil du typisk miste interessen. Det kan være svært for din partner at få lov til at elske dig.

Tegn på Ambivalent/nervøs tilknytningsmønster

  • Du har vedvarende angst, frustration eller fortvivlelse i kærlighedsforhold
  • Du har svært ved at få ro på og ”lande” af dig selv, når du er påvirket følelsesmæssigt eller i alarmberedskab – du har brug for en anden til at hjælpe dig med dette
  • Du mangler opmærksomhed på dine behov
  • Du er usikker på, om du kan få dine behov opfyldt – eller om det overhovedet er i orden at have behov eller ønsker i et forhold
  • Du kan frygte (ubevidst), at behov vil medføre nederlag – at den anden vil skubbe dig væk, hvis du udtrykker dine behov
  • Du overdriver (ubevidst) følelser og behov! Fordi du dybest set ikke tror på, at du kan få opfyldt dine behov
  • Du nøjes med det, der er til rådighed – i stedet for at bede om det, du virkelig har brug for
  • Du er ivrig efter at behage andre – også selvom det kan skade dig selv
  • Du giver nogle gange for at få – og tager derefter afstand fra den anden, hvis han/hun ikke giver lige så meget
  • Du prioriterer ofte den anden frem for dig selv. Du overfokuserer på den anden og den andens behov
  • Du mister nemt dig selv i forholdet
  • Du kan have besættende/overoptagede tanker om din partner. Eller om, hvad andre tænker om dig. Tanker, der kværner igen og igen i dit hoved
  • Du oversvømmes let af fortidens følelser – og projicere ubevidst fortiden ind i nuet. Filteret mellem fortidens følelser og nutid er spinkelt
  • Du har høje forventninger til andre – nærmende sig det perfektionistiske
  • Du identificerer dig (ubevidst) med ”Jeg længes – men jeg har ikke”. Så selv hvis du får kærlighed og omsorg, så har du svært ved at tage imod
  • Hvis den anden er/bliver tilgængelig, mister du nemt interessen. Vender dig så typisk mod en ny mand/kvinde, du ikke kan få
  • Du forveksler (ubevidst) længsel og kærlighed. Tror du elsker, hvis du savner!
  • Du kan føle dig ikke god nok, at du ikke fortjener at få, eller at du er uelskelig
  • Du kan have lavt selvværd
  • Du kan have depression
  • Du kan opleve tomhed
  • Du kan have afbrydelse af familierelationer
  • Du har ofte korte(re) forhold – eventuelt også dine venskaber

Mulige problemer i forholdet

  • Du kan have (store) følelsesmæssige udbrud og bliver let oversvømmet af følelserne (der som sagt blander sig fra fortiden). Du tror det alt sammen handler om din partner og ser ikke, at din oversvømmelse i høj grad kommer fra din fortid
  • Du har let ved at brokke dig og bebrejder din partner alt muligt…men ofte indirekte og martyragtigt, siger eksempelvis: ”Du vil også meget hellere være sammen med de andre”, ”Du tænker altid på dit arbejde først”, ”Jeg gør alt muligt for dig”
  • Du kan mangle at tage ansvaret fuldt ud for dig selv og bliver dermed let utilfreds – skubber det over på partneren. En offerrolle, der typisk er ubevidst. Du tænker: ”Hvis bare han/hun…., så ville vi/jeg være lykkelige”
  • Du skubber ofte din partner væk – og skaber derved dit eget værste mareridt!
  • Fordi du nogle gange giver for at sikre dig mod afvisning, kan din partner føle vrede uden at vide hvorfor. Han/hun kan have en følelse af at blive manipuleret, og at der er en pris for det, som du giver – hvilket der også nemt kan være!
  • Når din partner bliver helt tilgængelig og elsker dig – kan du finde på at vende dynamikken og selv blive utilgængelig og sabotere den kærlige kontakt
  • Din partner kan opleve, at hendes/hans kærlighed bliver afvist eller preller af på dig, som om du slet ikke kan få øje på den eller opleve den. At han/hun aldrig kan gøre nok for at bevise, at hans/hendes kærlighed er til at stole på. For du kan have svært ved at tage kærligheden til dig. Overbevisningen er ofte (ubevidst): ”Ja, ja du elsker mig lige nu – men hvad med i morgen? Der er du nok væk!”

Vejen frem – selvhjælp til at hele det Ambivalente/nervøse tilknytningsmønster

  • Stabile, vedvarende forhold heler dig, som har dette tilknytningsmønster! I det hele taget en kærlighed, du kan regne med i det lange løb. Det spirituelle kan også være en stor heling, hvis du ellers bevarer jordforbindelsen
  • Begynd at kigge efter tegn på at din partner ønsker kontakt og ønsker forholdet med dig, elsker dig – i stedet for at kigge efter at din partner er der for lidt.
    Undersøg om din oplevelse af situationen er realistisk eller farvet af dine ”briller” (overbevisninger), som du ser tingene igennem. Det du kigger efter, er det du ser! Det du give opmærksomhed vokser!
  • Øv dig i at forblive nærværende i nuet, når du får kærlighed og omsorg. Giv dig lov til at mærke de ting, som det bringer op i dig
  • Lær dig selv at kende. Øv dig i at mærke dine behov og at udtrykke dem klart og tydeligt. Øv dig i at være 100 % ansvarlig for dig selv og dine behov. Forvent ikke andre skal være det
  • Hold op med at give for at få – øv dig i at bede om direkte i stedet! Accepter således også et nej
  • Stop besættende tanker om andre! Stop de tanker, som kværner rundt i dit hoved om ham eller hende om og om igen.
  • Stop tanker om, hvad andre tænker om dig. Hvis de overhovedet tænker på dig, ja så vil de under alle omstændigheder tænke, hvad de nu tænker. Du kan alligevel ikke ændre på det. Brug din energi bedre. Spørg dig selv i stedet: ”Hvad vil jeg gerne?”

Den desorganiseret tilknytning

Vi mennesker har to grundlæggende behov; nemlig behovet for tryghed og behovet for tilknytning. De ligger nummer 2 og 3 oven-på nummer 1 de fysiologiske behov i Maslows behovspyramide. Hos den desorganiserede var disse to modsatrettede i barndommen. Mor og/eller far eller eventuelt søskende eller andre nære familiemedlemmer har været overvældende, smertefulde, skræmmende eller mors og fars forhold har været det. Det, som er foregået, har overhovedet ikke givet mening for barnet. Forældrene har signaleret: ”Kom her og bliv væk!” eller har skiftet mellem ekstreme tilstande uden hensyn til barnets signaler. Det sker eksempelvis, hvis de voksne er berusede. For børn er det meget skræmmende med en fuld forælder!

Forældrene kan have sat barnet i valgsituationer, hvor det uanset hvad det valgte – ville føle sig forkert. Eksempelvis at man kunne vælge mellem at tage sig af mor, gøre hende glad, mens man måtte tilsidesætte sig selv og sit velbefindende. Eller et andet eksempel: At mor truede med selvmord, eller gik og var væk måske flere timer. Eller et tredje eksempel: At skulle vælge mellem mor og far og lignende dårlige valgsituationer! Eller der har været overgreb i familien, enten noget man selv har været udsat for, eller noget man har været vidne til.

Som voksen er kærligheden derfor skræmmende, samtidig med at man har brug for den. Helingen af dette tilknytningsmønster indfinder sig først, når man heler det instinktive niveau. Det vil sige, at man på det krybdyrhjerne-kropslige niveau heler de gamle traumer. Dette er et plan, der ligger dybere end både følelser og tanker.

Tegn på Desorganiseret tilknytningsmønster

  • Du kan føle dig som en fejltagelse i forholdet på grund af dine overvældende reaktioner (”dramaqueen/king”). Intensiteten i dine reaktioner skyldes, at du har måtte undertrykke overlevelsesinstinkterne i de(t) oprindelige kærligheds forhold til mor/far, da du var barn. Det skaber en spændingstilstand hos dig, som så kan blive udløst spontant og eksplosivt i dit voksne liv
  • Du kan have en forvirring omkring, hvornår en kontakt med en anden er tryg, og hvornår det er nødvendigt at flygte eller kæmpe
  • Du kan opleve at være rundt på gulvet i forholdet og have svært ved at finde ud af, hvad der foregår
  • Du er ofte fastlåst i ”Kom her – og bliv væk!” mønstre. Du rækker ud efter kærligheden –> du bliver skræmt –> du trækker dig eller angriber –> du bliver rolig igen, når der er afstand –> du rækker ud osv. Ligner Det ambivalente tilknytningsmønster her, men der er reelt tale om to forskellige mekanismer. Den desorganiserede tilknytningsform handler ikke om den andens tilgængelighed, som for Den ambivalent/nervøst tilknyttede, men om at du bliver overvældet på et instinktivt niveau af kontakten. Den nære kontakt bringer den gamle historie op i systemet – og dermed den gamle spændingstilstand i nervesystemet: Alarm! Den ambivalente mister interessen, hvis den anden er tilgængelig. Den desorganiserede springer forskræmt tilbage eller angriber aggressiv
  • Du kan have meget svært ved tvetydighed. Hvis der er uklarhed og rod, skaber det uro i dit indre og medfører ofte vredes- eller panikudbrud
  • Du kan have svært ved at være til stede i nuet
  • Du har et indre kaos, og du kan eventuelt være bange for at blive vanvittig/sindssyg (stammende fra den oprindelige situation i din opvækst: Dén var vanvittig!)
  • Du kan have anspændthed, når du beskriver din fortid, eksempelvis holde lange pauser når du fortæller og stoppe midt i sætninger. Eller have fysisk og/eller følelsesmæssig følelsesløshed
  • Du kan have hukommelsesproblemer
  • Du kan have svært ved at huske din barndom, eller du husker muligvis kun få episoder eller ting, som du har fået for-talt eller set billeder af.
  • Du kan opleve gamle belastende situationer, som dukker levende op i din erindring, som om du var der igen (flash-backs)
  • Du kan være dårlig til at passe på dig selv også kropsligt
  • Du kan eventuelt gøre skader på dig selv kropsligt eksempelvis ved at skære i dig selv

Mulige problemer i forholdet

  • Du kan have svært ved at vide, hvornår det er i orden at stole på andre – eller hvordan! Du kan have enten ”blind” tillid eller ingen tillid
  • Du kan have svært ved at tyde faresignaler – fordi du som barn lærte at overhøre disse
  • Du kan have svært ved at mærke dine grænser, og derfor have svært ved at sætte dem
  • Du kan have svært ved at stole på, at dine grænser er i orden
  • Du kan have vedvarende behov for enten at flygte eller kæmpe i et forhold. Følelse af tryghed mangler i høj grad
  • Du kan have pludselige humørskift
  • Din partner kan blive bange for dine pludselige skift og de ekstreme følelser eksempelvis raseri eller panik anfald
  • Din partner kan føle sig skubbet væk på grund af din manglende evne til at være til stede i nuet og være i kroppen
  • Dit forhold kan være præget af forfølger-offer dynamikker, overhund-underhund, magt-afmagt

Vejen frem – selvhjælp til at hele det desorganiseret tilknytningsmønster

  • Det bedste, du kan gøre, er at gå i terapi hos en (SE) traumeterapeut regelmæssigt, indtil du har helet fortidens traumeoplevelser. Måske kan du ikke engang huske de op-rindelige hændelser, eller du husker dem måske ikke som traumer, fordi du meget vel kan have lukket af for at mærke dem. Som et forsvar mod at blive overvældet af dem og ”Det vanvittige, som foregik” – og i stedet for har du måske været den ”stærke”, den der ikke mærkede følelser
  • Vigtigt er det også i terapien at få skilt de to livsnødvendige behov ad: Behovet for tilknytning og behovet for tryghed dengang du var barn – så de to behov nu kan opleves fra samme person. Nemlig fra din partner
  • Desuden er det vigtigt, at du får landet din tilstand af ”alarm”, som du måske ikke engang bemærker, at du er i – fordi du har lukket af og skilt dig fra at mærke. Dette omfat-ter blandt andet, at du får din instinktive del af hjernen (krybdyrhjernen) til at forstå, at dit liv lige her og nu er (relativ) trygt.
  • Fokuser på, at du faktisk har overlevet og er voksen nu. Du har mange flere ressourcer NU! Fokuser på dine ressourcer
  • Opdag, at det der skete, var dengang
  • Find nogle tryggere relationer. Det kan betyde, at der er forhold til kæreste, familiemedlemmer og/eller venner, som du muligvis skal stoppe eller begrænse
  • Udvikl en realistisk tillid. Én af måderne er, at tale med andre om, hvad der er rimeligt og realistisk
  • Giv slip på at din partner skal være perfekt! Ligesom du heller ikke selv er det. Lær at tolerere rimelige skuffelser. Tjek eventuelt rimeligheden ved at snakke med andre mennesker om den
  • Udrens eventuelle misbrugsforhold, og tillad ikke disse dynamikker igen (forfølger-offer, overhund-underhund, magt-afmagt). Afslut forholdet, hvis du ikke kan stoppe disse dynamikker
  • Udøv mindfulness – træn dig i at være til stede her og nu med din bevidsthed! Det handler ikke om at meditere ½-1 time om dagen, men at være opmærksom og have kontakt med dig selv i løbet af dagen. Det er at leve livet!

For de sidste tre tilknytningsmønstre: Den undvigende, Den ambivalent/nervøse og Den desorganiserede gælder, at genvejen til Det trygge tilknytningsmønster, er at fokusere på de stabile, trygge og vedvarende relationer, der alligevel har været i din tilværelse – om det så er andre mennesker, dyr eller spirituelle oplevelser! Ved at fokusere på det, som allerede er i orden, kan det få mulighed for at vokse.

HUSK: Disse tilknytningsmønstre ligger i det ubevidste, i Automatpiloten! Så selvom vi erkender tilknytningsformerne, er det ikke altid nok til at ændre dem – fordi de er gamle overlevelsesmekanismer, som Automatpiloten skal overbevises om, er ok at forlade. Disse ligger således i det instinktive niveau, som går dybere end følelserne. Desværre er der ikke mange neurale forbindelser mellem krybdyrhjernen, som instinkterne ligger i og så neocortex, hvor bevidsthed, fornuft og voksen-jeget sidder.

Den rigtig gode nyhed er, at Den trygge tilknytning er det naturlige tilknytningsmønster. Det vil derfor udkonkurrere de andre, hvis det får næring gennem fokusering herpå og gennem personligt arbejde! For nogle mennesker kan det vokse hurtigt, for andre kan det tage måneder – ja, ofte år at udvikle. Det er til gengæld al tiden og investeringen værd, for Den trygge tilknytning er ”stedet, hvor du kan få alle dine drømme om kærlighed og et godt liv opfyldt”. Det er alt andet end kedeligt i det trygge tilknytningsmønster – det er tværtimod vældig livfuldt, lidenskabeligt og nærende. Det er med Det trygge tilknytningsmønster, at dit liv og dit kærlighedsliv virkelig kan udfolde sig og blomstre!

Vil du gerne lære at bruge de 4 tilknytnings­mønstre i praksis? Det kan du lære på Relation & Tilknytningsuddannelsen. Læs mere om uddannelsen her.